Lidt eksotisk forårsstemning fra drivhuset.
Med spænding har vi ventet på om der mon ville være blomsterstande på vores importerede Nectarine Blanche .
Påsken er sæsonen for blomstring, og kører man forbi området syd for Lyon vil der være lyserøde fersken og nectarin plantager flere steder, med frit udsyn fra motorvejen.
Jeg bruger en lille pensel til at bestøve blomsterne så jeg er sikker på at der bliver frugt, man kan ikke lige regne med naturens hjælp når træet står i drivhuset.
Det er vigtigt at tynde ud blandt frugterne når de har ca. 2-3 cm størrelse, og kun efterlade 2 stykker pr gren på sådant et ungt træ, ialt kan det vel bære 15 frugter i år.
Nu må vi blot vente tålmodigt, se frugten udvikle sig samt glæde os til høsten af den primo august.
4 kommentarer:
Det er et meget smukt træ Henrik !
Nu har I det stående inde i drivhuset, men det vokser vel og kan ikke blive der til evig tid? Hvad gør I så ? Det må smage himmelsk med egen nektarin høst mums :-)
mange hilsner Gro
Det er da virkelig eksotisk og ufatteligt smukt med de lyserøde blomster :0)
Planen er at vi skal have et større drivhus på et tidspunkt, men vi har også sat en fersken på friland. Når vi kender ferskentræets respons vil vi vurdere om nectarinen skal plantes ud også.
Jeg har også set blomstrende nektariner i dag. De stod ligesom din i et væksthus, mens fersknerne stod ude. Meget smukt!
Bedste hilsner
Birgitte
Send en kommentar