Et kæmpe værk om Nicolas-Henri Jardin

Nicolas-Henri Jardin 1720-1799.
Måske den mest indflydelsesrige og til tider oversete franskmand vi har haft på besøg.

Hvad får mig til at give mig kast med at gennemtrevle et værk af denne dimension ? Jeg er jo ikke Arkitekt, historiker, eller kustode for et af disse pragtfulde værker. Ren og skær interesse og en erkendelse af min franske fascination skal skoles lidt mere. Ikke sådan på bænken, men flere skønne haver fx. Glorup på Sydfyn har en reference med N-H Jardin.

Glorup på Sydfyn

Hvem er han? Det skal jeg først lige til at finde ud af, men sikke en rejse jeg nu skal ud på, en tur i helt ind i den DNA der er blevet den danske nyklassisme.

Geometrisk analyse, en spændende disciplin jeg vist skal kigge nærmere på.

Tolkningen af nyklassismen som Jardin tilførte vores kolde klima var unik. Det foregik under en periode som endte med at blive den længste fredstid i historien og den mest frugtbare med store offentlige byggerier, Amalienborg, bydelen Frederiksstaden omkring og Frederikskirken samt alle de mange herregårde, haver og anlæg som idag er en helt uvurderlig skat. Nogle er forfaldne, andre forgået men de fleste lever endnu, og sikke en arv.
Hvis I har læst og ejer Bogen Danmarks dejligste haver af Bente Scavenius vil I kunne se mange eksemplarer på Jardins haver.

Hvis I orker at læse mere kan jeg kort fortælle at Jardin blev hentet til Danmark for at færdiggøre Københavns nye prestigekirke, Frederikskirken (den nuværende marmorkirke) samt virke som professor ved det nystiftede danske kunstakadami. Han tilbragte 16 år fra 1754 til 1770 i Danmark og bidrog til alt fra små pavilloner, Sølvgades kaserne  til moderniseringen af Thotts palæ, nuværende Frankrigs ambassade. Han havde sin mest produktive periode i Danmark, men forlod landet da hans kontrakt ikke blev forlænget, måske blandt andet pga. J. F Struensee den reelle hersker som ønskede at spare på statens budgetter. Frederikskirken blev endeligt indviet i 1894.