onsdag den 20. januar 2016

Køkken del 2

JA det er ikke fordi vi mangler projekter for tiden.

Modellen er Bodbyn grå fra IKEA. Vi har været meget rundt om det nu også var klogt med et køkken der ikke var hvidt, ville vi blive trætte af det. Ville det blive for dunkelt.
Men det passer bare virkelig godt til den moderne fortolkning af et lækkert provencalsk "cuisine"



Det tager ganske lang tid at samle alle de skuffer, der skal bores præcist ud til håndtag, vi kan jo ikke have bølgegang.
Men nu er der kommet skuffer, fronter, og sidebeklædning, samt bordpladerne er tilpasset.
Det virker rent faktisk stort nu, køkkenrummet altså, når al inventaret samlet.

Indbyggede køl og frys, samt ovnen i ergonomisk højde


Et typisk fransk landkøkken har ikke for mange overskabe, men gerne flere små skuffer, og kringelkroge. Vi har prøvet at tilpasse mest muligt, så anvendeligheden og udseende ikke bliver for rodet eller upraktisk.
Den totalt håbløs frankofile vil bemærke at vi ikke har det vigtigste element,
lacanche Le Piano Gastronomique, men desværre rakte budgettet ikke længere hertil. Sådan må man prioritere benhårdt når forholdende udfordres radikalt.
Måske en gang i fremtiden. Drømmen lever videre.

Billede lånt fra www.lacanche.dk

Næste fase er opsætning af de smukke franske cementfliser, lidt af en præcisionsopgave....



Nu kommer der igen til at ske fremdrift på selve ombygningen, de nye håndværkere kommer i næste uge. Optimismen er til at mærke, men endnu dog et stykke vej før vi kommer i mål.

Til slut et par vinterbilleder af haven to mest ikoniske elemeter, huset og lavendelparterret



Smukt men bidende kold morgen

22 kommentarer:

Vivi sagde ...

Det ser ud til at blive et lækkert køkken. Alt hvad i har gang i virker så gennemført, så det er en fornøjelse at følge med :-)
Det er vist de færreste, der kan få alle ønsker opfyldt på en´ gang, men min erfaring er, at der hen af vejen bliver råd til at få opfyldt de fleste ønsker :-)

Henrik sagde ...

Kære Vivi du har ret, ønsker opfyldes ofte hen ad vejen. Vi har i hvert fald haft lang tid til at finde og udvælge de franske elementer.
Venligst
Henrik

Høneballehaven sagde ...

Hej Henrik
Nej det er bestemt ikke projekter, I mangler. Det skal nok blive godt med det fine køkken. Haven ser flot ud med sne og solnedgang i baggrunden.
Jeg har samme erfaring som Vivi, kommer tid kommer råd.
God arbejdslyst
Lisbeth

Kirstens have sagde ...

hold da helt op hvor kommer det til at blive et lækkert køkken. Kan kun blive misundelig - for det er lækkert.
Og jeg kan da godt se at det vil se så godt ud med det franske kogested, men det kan engang komme til, når tiden er til det.
glæder mig at se næste part ...
Kh
Kirsten

Frede sagde ...

Som altid spændende at se, hvilke løsninger I har valgt - det bliver bare så godt. Fortsat god arbejdslyst - dejligt der igen kommer håndværkere på.

Jette sagde ...

Hej Henrik.Jeg er helt sikker på at jeres Ikea køkken bliver superflot når alle detaljer der giver rummet det sidste touch.
Har faktisk lige været i Ikea igår og blev da inspireret.
Og man lever jo godt selvom man må gå på kompromi.
Ser frem til næste step i jeres franske drøm.
God dag Jette

Henrik sagde ...

Hej Lisbeth. Sådan en have i vinterklæ´r med struktur og skulptur, det er enorm tilfredsstillende, også dækker det også de mindre pæne steder.

Hej Kirsten.
Sådan må det jo være, vi kan ikke det hele på en gang, men det ville havde været et smukt og klassisk komfur til køkken og hus. Man sidder jo og kigger på sådan et køkken en stor del af tiden.
Tålmodighed....

Hej Frede, ja absolut nye håndværkere, vi glæder os til igen at se fremskridt. Stadig mange detaljer og løsninger der skal finpudses.

Hej Jette.
IKEA kan noget, og hvis ikke et møbel lige er perfekt, så kan man muligvis lave et IKEA-Hack. Så rige muligheder for de kreative.

Venligst
Henrik

Malene, Lad Romantikken Blomstre sagde ...

Hej Henrik.
Sikke et lækkert landkøkken.
Jeg håber jeg også bliver lige så heldig en skønne dag. Vi trænger rigtig meget til et nyt køkken. Det vi har er fra 60-erne!
Venlig hilsen
Malene

Henrik Mikaelsen Havehjernen sagde ...

Sikke det skrider frem! Det ser både pænt ud og tegner også til at blive en god arbejdsplads til madproduktion! (MAD - ikke fødevarer...)
Hilsen Henrik Havehjerne

Henrik sagde ...

Hej Malene.
Et køkken er en arbejdsplads, et samlingspunkt, og måske husets hjerte.
Vi har virkelig haft et dårligt køkken de sidste 20 mdr. og selv inden da var det ikke et godt køkken vi havde. Det sidste gode køkken vi havde var det vi selv lavede i vores 30´er villa. Det har vi godt nok savnet lige siden vi solgte i 2010.
Men så har vi noget at glæde os til, når I laver nyt køkken, og vi kan følge med på sidelinien.

Hej Henrik
Jeg kan lide din tilgang, MAD ikke fødevarer, det lyder jo som noget man fodre malkekvæg med, og er vel i det hele taget en del af samme produktion....½ kg hakket okse for 25 kr, hvad tror folk selv de får ?
Mad er kvalitet. Vi er som franskmænd versus englændere. VI lever for at spise, englændere spiser for at leve...lidt skal der til for filosofien.

Venligst
Henrik

Lars Bjerke - Kunstner sagde ...

Det må være deilig å ha kommet så langt som dere har nå ! Det gir litt mer energi når man nærmer seg målet !
Og, det er godt å ha et kjøkken der man kan nyte å lage mat :-)
Jeg elsker å lage mat, kanskje ikke så avansert, men som regel noe godt, og jeg kan se utover hagen og sjøen mens jeg holder på, og nyte livet.(Lars nyter maten)
Eirin

Anonym sagde ...

Wow, det bliur ju jättefint!
lycka Till!

Min Grønne Verden sagde ...

Hej Henrik
Hvor i knokler, det er fantastisk i kan holde kampgejsten oppe, men det bliver godt nok også et fantastisk resultat i får ud af det, jeg er imponeret.
God aften.
Mange hilsner
Anita

Lise sagde ...

Altid spændende at læse dine indlæg, og i dag har jeg fået udvidet min horisont. Har aldrig før hørt om det franske komfur, men nu har jeg været inde og læse om det. Uha det ser lækkert ud, kan godt forstå, det står på ønskesedlen.

Livsnyderhaven.dk sagde ...

Smil - netop dette køkken havde jeg i vores sidste lejlighed. Det er fantastisk! Har bemærket du holder åben have på haveselskabets side, kan det passe?

Hilsen Maria

Henrik sagde ...

Hej Maria, Uha, det er en beslutning vi lige har truffet, så jeg har slet ikke noget at skrive det på bloggen, det kommer på senere i dag.
Men det er ganske vist, vi holder åbent til havefestivalen, fordi det især vil være den rette tid for vores have. Nu skal vi bare have lavet en hel masse så der er noget at kigge på. Vi har også skrevet det er en have i sin skabelse, men haveselskabet skrev at den slags haver også var efterspurgt.....
Venligst
Henrik

Fru Friis sagde ...

Tror det bliver lige nøjagtig så superhyggelig og lækkert som I har ønsket jer. Glæder mig til at se fliserne på hele væggen, men jeg tør godt røbe at i får "et stort femtal" af mig! ;)

Esther - Min lille store have sagde ...

Det skal nok blive godt. Imponerende så fint det hele bliver.

havenmedhunden sagde ...

Et gråt køkken, det var jeg aldrig kommet på selv. Men hold da op hvor ser det fantastisk ud. Glæder mig sådan til det færdige resultat. Måske man selv skulle overveje den grå farve, når vi skal i gang!
Hilsen Heike

Henrik sagde ...

Hej Eirin, Et køkken med udsigt, er et godt køkken. På en eller anden måde går selv pligterne hurtigere når udsigten lokker. Men et køkken er jo også en slags madværksted, hvor talenterne kan træne til den store medalje, eller lave helt enkle hverdagsretter.

Hej Lise. Faktisk er der flere producenter af gastronomiske komfurer, kongen over dem alle er La Cornue, og Lacanche er kronprinsen, men de er virkelig smukke, nærmest et møbel i bedste design.

Henrik

Henrik sagde ...

Hej Anita, tak skal du have, vi er mest imponeret over vi stadig hænger sammen, alle besværlighederne til trods. Nogle er uundgåelige, men svindler entreprenøren kunne vi godt havde undværet. Det er dyre lærepenge.

Hej Fru Friis, takker meget for femtallet, er netop igang med klinkerne så du har noget i vente snart.

Hej Heike. Det er i hvert fald et modigt valg vi har truffet, men hvis vi bliver totalt trætte af det en dag, så må det jo males om. Lige nu er vi enormt glade for valget, og synes faktisk det i al beskedenhed ser rimeligt "eksklusivt" ud og snart meget fransk. Tag et smut forbi IKEA og forelsk jer.

Venligst
Henrik

Nina | www.vangelyst.dk sagde ...

Hvor bliver det bare godt - kan lige forestille mig hvordan det kommer til at se ud. Flotte fliser I har fundet også! Vi har selv lige fået samme køkken og er rigtig glad for det - lidt småting har drillet under vejs... en skæv vask, bordplade med fejl og et par andre ting - men heldigvis er IKEA for det meste gode til at bytte eller udbedre fejlene - det har de i hvert fald været hos os ind til videre... Glæder mig til at se billeder af det færdige resultat :-)