tirsdag den 22. marts 2016

Slutfasen Husets ombygning del 15 ( feb-marts 2016)

Vi flytter ind.



Listen over ting og opgaver der mangler tynder ud.


Varmen og vandet er færdigt, El er næsten færdigt, mangler et par loftsudtag i entré.
Køkken klar.
Alrum klar.
Børneværelser klar.
Børnebad klar.
Bryggers klar.
Hall klar.
Forældre suite klar
Stue 1 sal klar.
Værelser 1 sal klar.



Drengeværelser, 13 kvm hver, ser småt ud på foto.

Okay bevares der er stadig alle de berygtede lister. Hvilken gør det selv mand frygter ikke listerne,  Men for at sætte tal på.
Fodlister 130 meter.
Gerigter 320 meter.
Lysninger i Træ, skal lige grundes, slibes og males 2 gange, i alt 37 stk, på imellem 3,5 og 5,5 meter.
Er gjort, tog en uge...Nu mangler montagen, tømren kommer først efter påske, skal på skiferie.

Vores gamle 10 årige Flatcoated Retriever, stående i vores Hall/Bibliotek

Køkkenet er færdig,  de franske cementklinker på væggen skulle have en særlig olielak. Inden skulle de afsyres, og før dette skulle de fuges, og imellem alle trin skal der gå en uge med varme og tørring. Sådan er der mange trin i de ting vi tager for givne.


Det er nu blevet meget godt, der mangler lidt lamper, og andre franske finurligheder, men godt på vej.
Vores soveværelse (forældre suite) er lige blevet færdigt, dette har været opbevaringsrum for diverse materialer, men nu kom turen til færdiggørelsen. Vi har lavet en væg med flere nicher til hylder og spots. Væggen skjuler et par etagesøjler.


Der skal en farve i nicherne, hvilken har vi ikke bestemt endnu

Vi har fået et Walk-in. Var lige et smut i IKEA og købe PAX skabe, min hustru brugte et par timer 4-5 hverdages aftener på at samle i alt 7 skabe med skuffer.

Luksus i hverdagen en drøm af et "dressing", det har vi aldrig haft før.

Masseovnen mangler murstenskappen, samt en skorsten, så den er endnu ikke i funktion. Indtil videre klarer varmepumpen opgaven med at opvarme hele huset på 270 kvm, uden problemer. Faktisk er vi vildt imponeret over dens varmeevne og forbrug. 40 KWatt i døgnet siden 5 februar, det er faktisk meget lavt. det svarer til ca. 7200 Kw over en 180 dages vinter. Det er billigt for så stort et hus.
Vi nyder gulvvarmen, og at der ikke er den kolde stråling som i det gamle hus. Der er bare lunt overalt.


Der er forår i lyset, om 4 uger bliver facaden pudset færdig og malet.
Fremtiden ser lys og lun ud.

26 kommentarer:

Casa Rosen- en Kolonihaveblog sagde ...

Hej Henrik
Hvor er det fantastisk at læse at i nu er flyttet ind. Det har været noget af en udfordring for jer at nå hertil. Jeg læste også dit sidste indlæg om hvordan i er blevet svindlet og bedraget, hvor er det altså bare øv. Men alligevel så holder i fanen højt og fortsætter selv. Hvor er i altså seje :o)
Nu håber jeg at i får tid til at nyde fridagene lidt i påsken.
Rigtig god påske herfra Casa Rosen.
Linda

Jette sagde ...

Hej Henrik.Dejligt at i nu kan flytte ind og få indrettet huset.
Og køkkenet er da blevet superflot.Men som du skriver er der jo stadig mage ting der mangler.
Men lidt hver dag og så er i pludselig færdige og får måske tid til haven.
Fortsat god arbejdslyst og en rigtig dejlig påske til hele familien Knus Jte.et

Kirstens have sagde ...

Kære Henrik.
Hvor dejligt at læse at I er flyttet ind og at I mangler lister - ja det kommer jo efterhånden - men nu er I huset, så går det sikkert lidt lettere end når man skal køre frem og tilbage.
Kan forstille mig at I er glade men sikkert også trætte for det har da været en stor omgang, så er det jo godt med forår, lys, sol og varme, det hjælper altid på tingene,
Jeg håber at I får en god påske, hvor der forhåbentlig er tid til hygge og listerne bliver liggende for et par dage.
Kh.
Kirsten

Vivi sagde ...

Stort tillykke med, at i endelig kunne flytte ind :-) De sidste ting skal i nok få styr på, nu hvor i er nået så langt. Hold op hvor har i været seje!!
Rigtig god påske til jer.

Frede sagde ...

Fik seriøst kuldegysninger, da jeg læste 'slutfase' - stort tillykke! Så sejt gået - og hvor ser det godt ud - rigtig god påske til jer i jeres nye, flotte hus!

Livsnyderhaven.dk sagde ...

Sådan Henrik - tillykke! Fremtiden er lys.

God påske

Esther - Min lille store have sagde ...

Hvor er det skønt at læse, at I nu er flyttet ind i jeres drømmehus.
Jovist mangler der stadig lister og andre "småting", men for pokker hvor er det godt gået...især når man tænker på alle jeres fortrædeligheder undervejs.

Thumbs up :)

Sandie Lind sagde ...

Hvor dejligt at I nu kan flytte ind :) Håber at I får mange gode år i huset :)

Ninas have sagde ...

Tillykke. Hvor dejligt, at I er klar til at flytte ind. Jeg ønsker jer en dejlig påske
og fortsat god arbejdslyst.
VH Nina

Gitte sagde ...

Tillykke med indflytningen. Det ser super godt ud alt sammen. Alle småtingene kommer hen ad vejen. Det vigtigste er, at I kunne flytte ind. Skønt med gulvvarme.

Henrik Mikaelsen Havehjernen sagde ...

Tillykke med resultatet so far! Det er sandelig gået stærkt på det sidste. Dejligt at kunne hakke af på sin tjekliste og dejligt at I kan få nogle timer til bare at NYDE huset allerede her i sommer.
God påske, Henrik Havehjerne

Henrik sagde ...

Hej Linda, Ja det har været et knoklearbejde, men nu kommer påsken, så jeg lover vi skal nok holde et par dage fri. Svindleren må vi mødes med i retten.

Hej Jette, glæder mig du kan lide køkkenet, nu hvor det hele fungere kan man begynde at kigge lidt mere frem imod havesæsonen. Vi glæder os

Hej Kirsten, som jeg lige lovede Linda, listerne får lov at ligge nogle dage, nu skal vi samle kræfter. Haven og den sidste etape står for døren.

Hej Vivi, seje er rigtigt ordet, vi har simpelthen knoklet 17 timer i døgnet, arbejde som andre, og dernæst hjemme i huset. Pyha vi er trætte men glade for resultatet.

Unknown sagde ...

Kære Henrik Hvor ser det fantastisk ud, tillykke med det. Det må være dejligt at være nået så langt efter alt det i har været igennem. God påske i jeres dejlig hjem. Knus Tina

Lise sagde ...

Stort til lykke med indflytningen. Nu mangler bare de sidste sm😘😘😘

Unknown sagde ...

Hej Henrik
Jeg bygger selv og har fulgt interesseret med. At I er nået (næsten) i mål må ganske simpelt være fantastisk for jer. Man kommer aldrig til at forstå at man kunne holde strabadserne ud. Godt gået.
Hilsen Claus Hørlyck

Unknown sagde ...

Stort tillykke med indflytningen og skønt for jer :-). Det ser super godt ud :-). Sejt gået. Rigtig god påske. Mange hilsner fra Mette

Henrik sagde ...

Hej Frede, vi måtte også lige knibe os selv i armen et par gange, var det virkelig sandt, er vi kommet i huset.

Hej Michaela, tak for hilsen.

Hej Esther, jo lidt lister her og der, nu skal det blive godt at få vinget et par ting af to do listen, og kigge fremad. Stadig mange opgaver, men det bliver godt.

Hej Sandie. jo er sikker på det nok skal blive mange gode år i huset. Realkreditten løber jo 30 år....

Hilsen
Henrik

Henrik sagde ...

Hej Nina, tak skal du have, du må have følelsen frisk i erindring. Duften af maling og støv. Du har travlt i haven. uh jeg er jaloux, ville gerne bruge mere tid der.

Hej Gitte, ja gulvvarme er en fantastisk ting, især når man kommer fra et gammelt utæt hus, med kolde vægge og 17 grader......uff det har ikke været rart indtil nu. Vi kigger fremad. Lys, luft og endnu mere lys.

Hej Havehjerne, vi skal nok gøre vore bedste for at nyde huset, du kommer jo også forbi på et tidspunkt, så vi kan tale planter i klitterne.

Venligst
Henrik

Høneballehaven sagde ...

Hej Henrik
Tillykke med det flotte resultat, dejligt at kunne se en ende på det, selvom I stadig mangler lister, det gør vi også her i huset, skønt vi har boet her i 17 år, du har ret, ligesom vi havekvinder hader rengøring, så hader mænd nok at sætte lister op. Det forstår jeg nu godt.
Hilsen fra Samsø

havenmedhunden sagde ...

Hej Henrik.
Hvor ser det bare lækkert ud, i må være virkelig stolte af jeres nye hjem.
I har forvandlet det til noget af en herlighed. Tillykke med indflytningen.
Hilsen Heike

Ulla sagde ...

Hej Henrik, hvor jeg glæder mig på jeres vegne! Har fulgt med noget tid nu, hvor er det skønt i er noget så langt og hvor ser det flot ud. Mvh Ulla

Fru Friis sagde ...

Jeg er måske lidt sent ude, med at læse dette indlæg,men det skal nu ikke hindre mig i at juble sammen med resten af koret. Stort TILLYKKE med at I er nået i mål med huset. Et meget imponerende resultat. Sikke meget tid der snart bliver frigjort til havearbejde... ;)

Henrik sagde ...

Hej Heike, tak skal du have, nu skal vi bare have den sidste finish på plads indendørs. Men det er et helt andet liv vi lever nu i huset.

Hej Ulla, velkommen til. Jeg kan jo se der er mange hits på bloggen, så det er skønt at høre fra en af de nye.

Hej Fru Friis, der er så mange indlæg rundt omkring og du har jo også FB. Men jeg ved jo du læser med, så et forsinket tillykke er meget fint. Mere tid til haven....og det råber den også på.
Venligst
Henrik

iminhave.dk sagde ...

Virkelig godt lavet Henrik, stort tillykke med resultatet!
De bedste hilsner
Henrik (den anden)

iminhave.dk sagde ...

Virkelig godt lavet Henrik, stort tillykke med resultatet!
De bedste hilsner
Henrik (den anden)

Henrik sagde ...

Tak Henrik, vi arbejder på de sidste detaljer indenfor, så nu begynder det at ligne et hjem. Lidt lister og vindueskarme så er vi i mål.
Venligst
Henrik