Den romerske villa er bygget om flere gange, men der stadig findes gamle mosaikgulve i villaens stueplan og fundamentet er genbrugt og udvidet.
Haven er inspireret af stilen Le Jardin a la francaise, den er desværre lidt faldefærdig men de stramme linjer med buksbomhække og stenmure står stadig.
Her er påfulge, mange påfugle den farverige men også albinoen, her kan man samle smukke fjer da disse statlige fugle har deres gang overalt på domainet. Som barn hed det aldrig heddet andet end Påfulge Slottet, det var her vinturen endte sent om eftermiddagen når vi efterhånden var godt møre efter en lang dag i det varme vinland, men det var altid køreturen værd, for vinene her er gode.
Coujan var blandt de første vinslotte i Saint Chinian til at starte forfra, de rev alle de gamle dårlige vinstokke op og genplantede med nye røde druer som : Murvedre, Cinsault, Grenache Syrah, Pinot noir, Merlot, Cabernet sauvignon.
Hvide druer som Rolle, Roussane, Grenache blanc og flere andre, ikke alle blandt de godkendte for Languedoc, men den nu afdøde Francois Guy mente at kvalitet kun kunne skabes ved en selektiv og systematisk dyrkning af vinen i den rette terroir. Derfor er flere at slottets bedste vine ikke kategoriseret som andet end Vin des Pays. Men sikke vine.
Smagningen foregår i den gamle lagerhal, omgivet af de gamle egetræsfade tidligere brugt til vinifikationen og lagring, men nu kun til pynt. Her flyver flagremus omkring, og lige indenfor ved indgangen står den gamle hestevogn fra før automobilet holdt sit indtog, her er svalt og dunkelt mens man går på det knasende grus op gennem hallen til tønden med smageglas. Det er en meget stemningsfuld smageoplevelse og bestemt en del af vinens identitet, især når man åbner en hjembragt flaske i november, men det tager jeg gerne med.
Mine egne favoritter er Ile de Corail, Bois Joli og den hvide Achille, men rosé vinen er bestemt også værd at tage med hjem.
Adressen kan findes under mine links.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar