Sikke en skøn dag. Septembersol over land, en kølig morgen med rimfrost i græsset og en smuk eftermiddag. Det bliver ikke meget bedre, på motorcykel hjem fra arbejde med solens varme og vinden i ansigtet det skal opleves.
Det gode humør blev endnu bedre da jeg kom hjem, for her lå der to blade fyldt med franske billeder og inspiration og ventede på mig.
La France og Attraction som er klubbladet for 3 Citroën klubber i Danmark herunder ID/DS klub.
La France er et dansk udgivet magasin for alle os med franske forbindelser og interesse i dette fantastiske og utroligt sammensatte land. Det er ikke et rigtigt "livsstilsblad" snarere en månedlig dosis Frankrig ind af døren med alt fra gode regionale madopskrifter, artikler om skæve hverdags begivenheder, reportager fra haver og slotte til et stykke fransk tekst for de kyndige. Et års abonnement dvs. 9 numre koster 398,25 . Bladet sendes også til abonnementer i resten af Skandinavien .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar