fredag den 27. februar 2015

En naboplage

Motorsav

Køb det bedste, også til husbehov, du bliver glad for det, og undgår problemer. Som sagt, så gjort
Vi har taget et afgørende skridt i vores havekarriere. Vi har fået motorsav, et larmende monster, et potentielt livsfarligt stykke værktøj, en naboplage.

Et helt nødvendigt onde, jeg hader motorsavsplagen. Men vi har et langt forvokset læhegn på næsten 80 meter, det skal væk og erstattes af et nyt hegn. Dette bliver i form af en bøgehæk. Den er rimeligt vindfør, kan fint holdes på en højde af 3 meter, og vil give værdi hele året. Her skal motorsaven komme os til hjælp.
Der er ligeledes et par graner som ikke passer ind i haveplanen, så de skal også væk.

Det er ikke kønt om vinteren det forvoksede hegn, og bart forneden om sommeren, giver kun skygge og en smule læ
Hegnet både hælder ind i haven, med overhæng på 3 meter, samt stjæler lys
Det store asketræ, det skulle havde været fældet, men vi lå og overtale til at stamme det op og bevare det. Det giver dybde og rækker ud i landskabet var argumentet, Han havde ret, og træet bliver.
Vi arbejder for tiden med udformningen af vores varmeanlæg i huset, oprindeligt havde vi troet det skulle være luft/vand varmepumpe, men nu er vi blevet overbevist om at et pillefyrsanlæg vil være det rette.
Vores genbo har et hus han opvarmer alene med en masseovn (225 kvm), men det er også bygget efter det med open planløsning og fri passage til 1 sal. Dette er vi blevet meget fascineret af, og går nu i kraftige forhandlinger om en masseovn som supplement til vores varmeanlæg. Men mere herom en anden gang.

Dette betyder at vi i fremtiden har brug for løbende at bearbejde træ til husstanden, mere arbejde, men også lidt mere uafhængighed af diverse lovindgreb. Vi har i familien en 5000 kvm. sommerhusgrund med træer, der løbende skal fældes. På denne måde vil disse træer komme til gavn som varme, men også kræve at monstret bliver sluppet fri en gang imellem.
Jeg har købt fuldt sikkerhedstøj og støvler.

I morgen griber jeg motorsaven....

16 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

God arbejdslyst, et nødvendig onde. Jeg hader også lyden af motorsaven, men Bent elsker den, han har været skovarbejder i sine yngre dage. Jeg kan godt lide brændeovnsvarme, så jeg må tage støjen med. Jeg kan godt lide idéen med masseovn, det lyder som en god idé i jeres store hus. Vores er alt for lille til sådan en.
Godt at høre at sikkerhedsudstyret er i orden. Du har helt ret i, at hegnet ikke er til meget gavn, så du må i gang.

bloggernefa sagde ...

Oh du travle mand. ;)

Sikke mange gøremål I har gang i, og jeg var ellers ved at blive helt selvfed, over at have svunget penslen flere aftener, efter fuldtidsjob.

Kan godt følge dig i at ofre læhegn.
Men hold da helt op, at du magter det oveni byggeriet.

Hatten af - for energiniveauet.

Glæder mig så meget på jeres vegne.

Det er et smukt hus, og en unik beliggenhed. (når det nu ikke ku være en France).

A bientôt mon ami

Casa Rosen- en Kolonihaveblog sagde ...

Go for it..;o) for hvad skal i med et læhegn der skygger og alligevel ikke giver læ.
Jeg sad og tænkte at en bøgehæk er smuk, men er den ikke en del år om at vokse til ? (med mindre man får store planter)
Og hvordan går det med spartlingen ? Nå men nu kommer du ud og får lidt frisk luft, sammen med dit motorsavs monster :o) God arbejdslyst...og husk at råbe TIMBBBEEERR :o)

Lars Bjerke - Kunstner sagde ...

Hei. Så hyggelig det var å finne bloggen din! Det er jo mange fine hageblogger, men det er ikke så veldig mange av dem som blir skrevet av "handy-men" med egen motorsag, stor verktøykasse og litt "ordentlige" prosjekter på gang - litt slik som jeg selv er. Jeg liker jo også vakre blomster og gode dufter, men av og til kan det bli litt mye synes jeg. Og så fant jeg altså denne bloggen. Her kommer både jeg og kona til å følge med framover. Vi har også hatt noen ganske store prosjekter gjennom årene, med restaurering av av både hus og hage. Nå er vi 67 år, og har roet litt ned etter vårt siste prosjekt (som vi har brukt 14 år på). Men vi har alltid noen hyggelige mindre prosjekter på gang i hagen...Har du/dere lyst, så har vi skrevet om en del av dem i vår blogg. Lykke til framover!

Unknown sagde ...

God arbejdslyst! - Jeg hader også lyden af motorsav, men som du selv siger, det er jo et nødvendigt onde.

iminhave.dk sagde ...

Uha, Henrik...bare ikke tidligt lørdag og søndag morgen, vel?
Mvh Henrik

Jette sagde ...

Hej Henrik.Ja !!! sådan et "uhyre" er desværre en nødvendighed med så stor en have som jeres.
Og et læhegn ville jeg da også fjerne hvis det stod til mig.
Spændende med jeres planer om en
masseovn.......det er jo vigtigt at vælge den rigtige form for opvarmning i et hus som jeres.
God søndag Jette

Sussi.Sussinghurst sagde ...

...men pas nu på alligevel....

Henrik sagde ...

Det kunne jeg aldrig finde på, håber at den blivet brugt mest i den sene vinter, og holder fri resten af året

Henrik sagde ...

Det skal jeg nok, det er virkeligt heller ikke et drømmeværktøj, men en nødvendighed

Henrik sagde ...

Hej eirin og lars, velkomme til og mange tak for de pæne ord. Projekter af den gode slags skal altid have, det gør livet rigere at skabe noget.

Henrik sagde ...

Hej Linda, jo det tager vel ca 8 år, men endnu længere med taks som jeg egentlig gerne drømte om...

Vivi sagde ...

Smil - jeg er heller ikke vild med motorstøj, når jeg er hjemme i min egen have, men her var det også en nødvendighed at investere i en motorsav. Ganske fornuftigt, du vælger en god sav, ordentlig værktøj er det halve arbejde :-)

Bøgehæk er et godt valg, den er flot året rundt, og vokser rimelig hurtigt til, hvilket i sikkert vil sætte pris på, for det ser da ikke umiddelbart ud til, at udsigten til ejendommen bag læhegnet er den største fornøjelse.
God arbejdslyst med "larmedyret", og pas godt på dig selv.

Henrik sagde ...

Hej Vivi. Du har helt ret, ejendommen ved siden af er ikke nogen pryd. Desværre står den forladt, ejeren venter på at den forfalder nok til at han må rive den ned.
henrik

Kjeld Slot sagde ...

l
Det er lige præcis hvad den er og som en anden skriver: en interessant blog, - fordi der både er hands-on, overvejelser, perspektiv, dybde, holdninger og passion og fordi du ikke kun præsenterer forsiden af medaljen.
Tak for det Henrik.

BH
Kjeld

Henrik sagde ...

Hej Kjeld, ydmygt tak for rosen, jeg vil da gøre mit bedste, en skarp holdning og blik for detaljer sådan ville jeg gerne være i haven. Vores blog skal jo ikke kun være på overfladen af et glansbillede, men rumme den virkelighed vi udfordres af i alle vores valg. For der er tale om valg, og fravalg. Det hele kan og skal ikke være i haven.
Tak klog vejledning i de svære valg.
Venligst
Henrik