søndag den 9. oktober 2011

Slut på en svær sæson i drivhuset

Et billede på en vanskelig sæson.
Bedst som jeg var færdig med at tømme drivhuset og ville nyde et lille glas på havebænken........Styrt regn. Nå men platanerne er smukke, alle 4 styk som de står i dette øjeblik med bladguld i lyset.


Nu er det endelig slut med tomaterne i drivhuset, jeg har ryddet drivhuset i weekenden og gjort klar til vinterens pensionister, oliven, nerier, bourgainvilla, lavendelstiklingerne, palmerne, pelargonierne, de spanske margueritter og flere andre trofaste men vintersky planter.
Endnu er her god plads, men snart flytter de alle ind.


De sidste tomater blev henkogt, og de grønne får min svigermor til at lave syltede grønne tomater. Det har ikke været en rigtig god sæson i vores drivhus, tomaterne gav ikke rigtigt godt i år, nogle planter kun enkelte tomater. Vores drivhus står nok en lille smule for mørkt, men jeg bebrejder den megen regn og kolde temperatur som hovedårsagen. Lektien må være at den optimale placering er alt afgørende for god vækst især i de mere vanskelige år, og dette forhold står bare ikke til at ændre til det bedre i min have.
NÆSTE år bliver det bedre, sådan føler jeg det, naiv hmm, optimistisk vil jeg kalde det.
Kan I genkende det ?

11 kommentarer:

Susanne sagde ...

Det må være en skøn fornemmelse, at drivhuset er ryddet :-) Men træls at det har været en dårlig sæson!

Vi har fået en del tomater, men de startede godt nok sent, så jeg er enig med dig i, at det ikke har været optimalt ift. temperaturerne!

Høneballehaven sagde ...

Jeg tror de fleste er utilfredse med tomaterne i år, jeg har i hvert fald hørt flere utilfredse.
Så selvfølgelig er vi alle optimister og tror på, det bliver bedre næste år, det er vi nødt til :-)

Fru Friis sagde ...

Mine tomater var godt nok længe om at komme igang men det blev agurkerne der fik skæld-ud hos mig. Der var absolut intet overdådigt ved dem... Men pyt! Næste år bliver alting meget bedre og så længe lysten og de positive oplevelser trods alt er i flertal, kan vi da godt glæde os til næste sæson som ægte optimister :o)

Det kunne være skønt hvis du også viste et foto når du har fyldt drivhuset med dine vinter logerende. :o)

Frøken Solhat sagde ...

Ja vejret har været noget om sig i år......men som de optimister vi er så bliver det bedre næste år ;0)

Drivhuset her hos mig ligner stadig noget der trænger til et par timers ihærdig oprydning ;0)


Elsker dine platan træer der i aftensolen....det ser simpelthen så smukt ud.

Nu prøver jeg at kommentere IGEN......håber det lykkedes snart ;0)

Knus Dorthe

Frøken Solhat sagde ...

.......yiiiiiipiiiiiiiii......jeg kom igennem :0) Nu slipper du ikke af med mig igen ;0)

Hanne i haven sagde ...

Yep, du kan tro jeg kender det. Jeg glæde mig også allerede... til det tidlige lune forår, som vi får efter den korte, milde og grønne vinter. Og så til sidst kulminerer det hele i den perfekte lune sommer med passende byger om natten :-D
Mine tomater var også totalt fiasko i år.
Varmer du også dit drivhus op om vinteren? Det gør jeg. Med varmeblæser og bobleplast. Mit er stadig heller ikke ryddet... men vi når det nok :-)

Landliggeren sagde ...

Det er jo det skønne ved at være haveejer. Der er altid et nyt år at begynde på. Hvor ellers får man hvert år muligheden for at prøve igen :-). Jeg er bestemt også optimistisk med hensyn til næste år. Der er klart forbedringer på vej, men så er der nok noget andet som ikke helt går som jeg vil :-) Og, det er også i orden. Havefilosofi burde vi overføre til resten af livet :-)

Ha´en god dag
Birgitte

Giga sagde ...

Tyle się człowiek napracuje jesienią i się cieszy, ze wiosna będzie zaczynał wszystko od nowa :-). Pozdrawiam

Henrik sagde ...

Kære Fru Friis
Jeg skal nok lige lave et indlæg om vinterklargøringen af drivhuset samt lidt billeder når planterne er flyttet ind.
Dorthe det er dejligt at have dig tilbage igen, og jeg ændrede på kommentar funktionen efter at have læst om diverse problemer med at lægge en kommentar. Fint at høre med den enlige lavendel.
Hanne, jag har både varme og bobleplast i store mængder, sikke et arbejde det er, jeg arbejder på en hurtigere og mere enkel måde at frostsikre drivhuset på.
Henrik

Landbohaven sagde ...

Vi har ikke fået ret mange tomater i år. Håber det bliver bedre næste år.'
Hvor har du fået det gjort pæn vinterklar i dit drivhus.

Henrik sagde ...

...Enig!
mvh Henrik (endnu en optimist)

PS: hvor er dine platan træer dog flotte - godt valg